top of page
Japansk Krystal Lifting - hvorfor min signaturbehandling?

​Jeg blev certificeret behandler i Japansk Lifting i 2020 og har siden videreuddannet mig til ansigtszone- og ansigtsrefleksterapeut. Gennem årene har jeg oplevet, at netop Japansk Krystal Lifting er blevet den behandling, mine kunder vender tilbage til igen og igen.

Japansk Krystal Lifting er en helhedsorienteret ansigtsbehandling, der arbejder med både ansigt og krop gennem ansigtets nerve-reflekspunkter og refleksområder. Behandlingen bygger på den forståelse, at vores indre balance afspejler sig i vores ansigt. Når kroppen er i ro og balance, vil det ofte kunne ses på huden, ansigtsudtrykket og den generelle udstråling.

Ved at stimulere ansigtets reflekszoner understøttes kroppens naturlige processer. Behandlingen arbejder med ansigtsmuskulaturen, lymfesystemet og kroppens energibaner, hvilket kan bidrage til dyb afslapning, øget cirkulation og en naturlig følelse af velvære.

Japansk Krystal Lifting er sammensat af teknikker fra ansigtszoneterapi, ansigtsrefleksterapi og den originale japanske liftingmetode. Behandlingen kombinerer traditionel viden fra forskellige kulturer med moderne forståelse af ansigtets anatomi og reflekssystemer.

Krystal Lifting indeholder alle elementerne fra den traditionelle Japanske Lifting og suppleres med en eksklusiv krystalbehandling, hvor særligt udviklede redskaber i klar kvarts bruges til at arbejde endnu dybere i ansigtets muskulatur. Her kan behandlingen målrettes de områder, der har behov for ekstra opmærksomhed – eksempelvis pande og øjenparti, kinder og næse eller området omkring mund og hage.

 

Den klassiske Japanske Lifting varer 60 minutter og giver en mærkbar følelse af ro og afspænding. Krystal Lifting varer 90 minutter, hvilket giver både mere tid til fordybelse og mulighed for at arbejde endnu mere intensivt med ansigtets muskler. Mange oplever derfor en endnu dybere følelse af afslapning og velvære.

 

En behandling med fokus på kvalitet

Behandlingen foregår, mens du ligger behageligt på en briks, og der arbejdes udelukkende på ansigt og hals.

Jeg anvender udelukkende Rosa Mosqueta-produkterne fra IncaEarth by Lone Sørensen – en serie udviklet specifikt til denne behandling. Produkterne er baseret på ren, koldpresset jomfru-hybenkerneolie uden unødig kemi.

Hybenolien er naturligt rig på essentielle fedtsyrer og E-vitamin, som understøtter hudens naturlige regenerering, hjælper med at bevare fugten og beskytter huden mod ydre påvirkninger.

 

Behandlingens forløb

  • Rens

Ansigt og hals renses nænsomt med en rensecreme, der indeholder hybenolie, aloe vera og essens af vilde roser. Huden renses i dybden og efterlades i balance.

  • Peeling

En blid peeling med naturligt lyseblåt bjergsalt eksfolierer huden, fjerner døde hudceller og gør huden klar til den videre behandling.

  • White Mud Mask

En naturlig hvid lermaske uden tilsætningsstoffer påføres. Masken renser huden i dybden, tilfører fugt og understøtter hudens naturlige cellefornyelse.

  • Forberedelse af kroppen

Med nærende hybenolie stimuleres ansigtets nerve-reflekspunkter og refleksområder gennem blide pumpe- og cirkulationsbevægelser. Dette forbereder kroppen og skaber de bedste betingelser for den videre behandling.

  • Den japanske lifting

Alle ansigtets refleksområder behandles systematisk med målrettede teknikker, som afsluttes med lymfestimulerende bevægelser, der understøtter kroppens naturlige udrensning.

  • Krystal Lifting

Behandlingens signaturdel udføres med redskaber i klar kvarts – sten, ske og krystalbolde – som gør det muligt at arbejde endnu dybere i ansigtets muskulatur. Fokus rettes mod netop de områder, hvor huden eller muskulaturen har behov for ekstra opmærksomhed.

Klar kvarts har gennem århundreder været kendt som en "master healer" og forbindes traditionelt med klarhed, balance og fornyet energi. Uanset om man ser krystallen som et energiredskab eller blot værdsætter dens kølende og glidende egenskaber, tilfører den behandlingen en særlig rolig og sanselig oplevelse.

  • Hyben Lifting Maske

En opstrammende hybenmaske afslutter behandlingen. Masken virker fugtgivende, blødgørende, rensende, regenererende og giver huden en frisk og gennemfugtet glød.

  • Afslutning

Til sidst påføres en mineralrig saltlotion med naturligt bjergsalt. Den hjælper med at køle huden, lukke porerne og efterlader ansigtet friskt, beroliget og velplejet.

Når behandlingen er afsluttet, oplever de fleste en dyb følelse af ro, lethed og velvære. Samtidig efterlades huden gennemfugtet med en frisk glød og et mere afslappet udtryk.

Åbningstider:

Klinikken er kun åben efter

forudgående booking/aftale

Klinik adresse

Trørødvej 59

2950 Vedbæk

Kontakt

Telefon: 20577842

Skriv til mig

bottom of page